Ledende overlæge med funktionsansvar i Thisted, Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital [Denmark]


 
Stillingen ønskes besat af en speciallæge med erfaring indenfor dagkirurgi samt endoskopi.
Tiltrædelse 1. september 2023 eller efter aftale.

Ansøger skal varetage og organisere den Mave- og Tarmkirurgiske funktion på Aalborg Universitetshospitals matrikel i Thisted i samarbejde med de ledende oversygeplejersker. Udover funktionen i Thisted forventes ansøger at deltage i vagten på matriklen i Aalborg.

$ads={1}

Ansøger med erfaring i den dagkirurgiske funktion vil blive foretrukket.

Det forventes, at ansøgeren ønsker at deltage i afdelingens forsknings- og undervisningsaktivitet.

Ansøgningsfrist 16. juli 2023 og ansættelsessamtale 17. august 2023

Yderligere oplysning om stillingen kan rekvireres hos cheflæge Lars Maagaard Andersen eller sekretær for afdelingsledelsen Lotte Laursen Klagenberg lotte.laursen@rn.dk

Specialeprofil
Mave- og Tarmkirurgisk Speciale har funktioner på henholdsvis Aalborg Universitetshospital Syd, i Hobro og Thisted.

I Aalborg varetages primært den højtspecialiserede diagnostik og behandling af kirurgisk gastroenterologiske sygdomme for Region Nordjylland og basisniveau behandling for lokalområdet.
Afdelingen er inddelt i en øvre og nedre sektion, der igen er team opdelt for henholdsvis maligne og benigne diagnoser.

Sengemassen udgøres af afdeling A1 med 24 stationære senge til øvre GI og afdeling A2 med 16 senge til nedre GI.
Der er i 2021 etableret et abdominalt kirurgisk akutafsnit (AMA-A) med seks stationære senge tilhørende henholdsvis A1 og A2. Dertil kommer at Mave- og Tarmkirurgisk Speciale har 14 akutpladser i AMA-A. Hovedparten af de akutte patienter forventes afsluttet herfra uden at komme i de stationære sengeafsnit.

I Hobro og Thisted varetages primært elektiv kirurgi, overvejende galdestens- og herniekirurgi samt basisbehandling af lokalbefolkningen.
Der er også urologi og gynækologi i Hobro og Thisted, hvor udredning og behandling varetages af de respektive specialer fra Aalborg.
Fra august 2014 overgik afsnittet i Hobro til ren dagkirurgisk aktivitet.

Endoskopienheden
Der udføres ca. 12.200 endoskopier årligt. Rutineundersøgelser foretages på endoskopiafsnit i både Hobro og Aalborg. Derudover har afdelingen to dedikerede stuer til avanceret endoskopi i Aalborg, hvor der varetages alle former for endoskopiske procedurer, herunder ESD, EMR og stentanlæggelse i såvel øvre som i nedre GI-tract, Halo ablation, dobbeltballonenteroskopi, SPY-ERCP og alm. ERCP, endoskopisk nekrosektomi, cystogastrostomi, EUS med FNA mm.

Lægebemandingen
På Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling er der en cheflæge, en klinisk professor, 26 overlæger, otte afdelingslæger, 10 hoveduddannelseslæger i kirurgi, fem introduktionslæger og otte basislæger. Hoveduddannelsesforløb i kirurgi sker i samarbejde med regionssygehusene i Hjørring, Viborg og Randers. Herudover varetages fagområdeuddannelse i kolorektal-, øvre GI og HPB-kirurgi.

Vagtbemanding
Overlægevagten består af overlæger med vagt fra bolig.
Vagten er inddelt i øvre og nedre team.
Bagvagten består af overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger i hoveduddannelse i kirurgi med tilstedeværelsesvagt i hospitalet.
Mellemvagten er i tilstedeværelses vagt.
Forvagten er i tilstedeværelses vagt.

Et andet overlægevagtlag med beredskabsvagt varetager den akutte del af de højtspecialiserede øvre funktioner inklusive komplikations-kirurgi.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
Arbejdssted

Aalborg Universitetshospital

Adresse

Hobrovej 18-22
9000 Aalborg

Arbejdstid

Fuldtid

Varighed

Fast ansættelse

Ansøgningsfrist

16. juli 2023

Tiltrædelse

01. september 2023

Kontakt
Kontaktperson

Lotte Laursen Klagenberg

Mail: lotte.laursen@rn.dk
Tlf: 97661172
Kontaktperson

Lars Maagaard Andersen

Mail: l.maagaard@rn.dk
Tlf: 97661170

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال